Særligt har jeg noteret mig en del nye kunder, der bestiller
lærreder med kvalitetsblindrammer og hørlærred. Skønt, for det er noget, der
holder.
Hvis du skal bruge prisen på et lærred, så tast dine mål ind
i lærredsberegneren: http://www.abcms.dk/billedmontoren/
Her kan man vælge om der skal være kryds i, hvilken
lærredstype etc. og se, hvad det gør ved prisen.
Sidste halvår 2012 var der også flere, der opdagede, at jeg
havde udvidet sortimentet af diverse ophæng. Dvs. ud over galleriskinner, kan
man også købe ophængswire, stålbeslag etc. fra Billedmontøren. Overblikket over
sjove dimser får man her: http://www.billedmontoren.dk/9901/Prisliste
Jeg kan ikke huske,
om jeg nævnte det i forrige nyhedsbrev, men der er kommet en ny kraftig
svæveramme i helt sort og hvid. Den kan ses, hvis man scroller lidt ned på
linket her: http://www.billedmontoren.dk/9500/Sv%C3%A6verammer
Der er ikke kommet vildt meget gang i den profil endnu, men
jeg har lavet et par indramninger med den sorte variant, og den fungerer især
godt på større billeder med masser af farve på. Det giver en fed effekt med den
brede sorte kant.
Ud over det er der ikke så meget at sige. Jeg håber selvfølgelig, alle ved, jeg
eksisterer. En fleksibel mand, også i felten, til opspænding af store malerier
og lærreder. Jeg hører løbende skræmmeeksempler på folk, der har måttet give
3-5000,- (?) for at få spændt malerier op. Det er helt ude af proportioner, og det er
der virkelig ingen grund til at gøre. Få et tilbud herfra først. Et maleri på
100x100 tager jeg f.eks. 518,- for at opspænde, alt inklusive, moms og også blindramme.
Håber det bliver et forrygende kunst- og rammeår!
Mvh
Jonas Wilmann
Billedmontøren
Løjtegårdsvej 39
2770 Kastrup