_______________________________________________________________________________________
”Blindrammen har trukket sig skæv”: Træ er et levende materiale, og det hænder, at det arbejder videre over tiden og finder nye spændende former. Hvis dette sker, kan det se rigtig fjollet ud, når et af billedets hjørner vipper udad.
Kvik-løsning: Afgør hvilket hjørne det er, der vipper udad, og stryg bagpå blindrammen med en fugtet klud. Tag det problematiske hjørne som udgangspunkt og fugt rammen mindst halvvejs ned på begge vinklens sider. Træet skal ikke drive med vand, men fugten skal trænge let ind i træfibrene. Læg derefter billedet på et bord med motivet vendt opad. Problem-hjørnet skal rage et stykke ud over bordkanten og vejes ned af en tung genstand. Læg et stykke pap imellem, så du ikke forvolder mesterværket skade, og læg noget kontravægt i den anden ende (selvfølgelig), så billedet ikke bare vælter ud over bordet. Sørg for at hjørnet vejes en cm eller to ekstra ned end den plane flade, for når du engang fjerner vægten, vipper det sikkert lidt op igen. Lad det ligge i en dags tid og se om det ikke har hjulpet noget.
Nogle forbehold? Hvis rammen er meget skæv, dvs. vipper mere end 5 centimeter ud, er det ikke altid, at ovennævnte model batter noget – så skal lærredet simpelthen pilles af og op på en ny blindramme.
_______________________________________________________________________________________
”Lærredet er blevet slapt”: Lærreder står nogle gange og bliver lidt slappe i maskerne, især hvis de har stået et sted med meget svingende rumtemperatur, eller er blevet voldet for meget under maleriets tilblivelse.
Kvik-løsning: Du kan prøve at banke på kilerne, det hjælper gerne. Alternativt kan du stryge lærredet på bagsiden med en fugtet klud, de fleste lærredstyper (og i særdeleshed de bomuldsholdige) reagerer ved at stramme sig op, når de bliver fugtige. Sørg for at gøre det jævnt over hele fladen, ellers trækker lærredet sig kun op de steder, du har fugtet, og der kommer grimme folder. Og du skal selvfølgelig ikke pladre det til med vand, kun fugte det.
Nogle forbehold? Hvis du kiler et billede meget ud, slår du det med stor sandsynlighed ud af vinkel, og det kan blive et problem, hvis det skal puttes i en retvinklet ramme senere. Der er desuden ikke nogen garanti med hverken kilerne eller den fugtede klud. Nogle gange er lærreder bare blevet så løse i maskerne, at man bliver nødt til at omspænde dem.
_______________________________________________________________________________________
”Krydset står ud bagpå som en flitsbue”: Det gør det, fordi lærredet har strammet sig selv yderligere op på grund af luftfugt. Lærredet har sikkert stået et sted, der var alt for varmt eller ringe isoleret.
Kvikløsning: Det er lidt svært at snakke om hurtige løsninger her. Dog kan man starte med at flytte lærredet fra det dårlige sted og se, om krydset ikke falder lidt ned efter et par dage, når lærredet slapper af. Dog vil der ofte være sket det, at krydset så at sige er ”størknet” i den nye form, når det rykkes til mere tempereret opbevaring – men prøv det alligevel!
Nogle forbehold? Som du kan læse i det ovennævnte er der en del. Summa summarum skal krydset med stor sandsynlighed skiftes ud.
_______________________________________________________________________________________
”Der er kommet en bule i lærredet”: Du har lige ramt en fæl bordkant, og nu er dit månedslange portrætarbejde blevet begavet med et hak i tuden. Hvad gør du?
Kvikløsning: Som nævnt tidligere kan vand gøre undere for lærred, der er slapt, krøllet eller bulet. Prøv at kør en fugtet klud over bagsiden (hele bagsiden ellers trækker lærredet sig skævt og der kommer nye krøller). Du må selvfølgelig gerne give det bulede område lidt ekstra opmærksomhed med kluden, bare husk at fugte alle de andre steder også – og IKKE så det driver, kun fugtning.
Nogle forbehold: Tja, det er ikke sikkert, at bulen forsvinder helt, men den bliver sikkert mindre. Det er desværre det eneste man kan forsøge sig med, fordi grimme hakker og buler, der er opstået ved mekanisk skade, kan sjældent trækkes ud med opspændingstangen – så det nytter som regel ikke så meget at omspænde det. Og så må jeg lige minde om at bruge en hårdfør lærredstype, der kan vedstå noget, hvis der er tale om et værk der får en vis værdi.
_______________________________________________________________________________________
”Buhuu, der er gået hul i mit lærred”: Pas nu for pokker på de lærreder, eller slib jeres #”¤*%¤!! bordkanter ned!
Kvikløsning: Læser man op på dette emne i diverse kunstnerhåndbøger, finder man nok en lidt anden løsning, end den jeg fremfører her. Men til de, der føler at lugten af kogte huder måske kan have en negativ indvirkning på deres sociale liv, kan det følgende tip være nyttigt: Anskaf dig en lille lap lærred (gerne samme type som det værket er malet på) stryg den med pva-lim (trælim) i et fint, jævnt lag, og sæt den bagpå, der hvor bruddet er. Sørg for at det er de ugrundede, brune sider, der vender mod hinanden – der er ingen grund til at der er et lag akrylgesso midt i limningen. Glat på lappen fra begge sider og lad tørre. Senere kan du jo prøve at ramme farvetonen og maskere det yderligere, og så er der vist ingen, der opdager det (med mindre de vender lærredet om).
Nogle forbehold? Nej, egentlig ikke.
