2001-2003: City Kunstnerartikler
I 2001 får jeg job i City Kunstnerartikler på Amagertorv, i første omgang som farveladesælger bag disken.
Der er ved at ske noget med markedet, branchen er blevet vild; hvor man før i tiden hvilede på danske underleverandørers skuldre, og tingen kostede, hvad den kostede, er direkte import pludselig blevet det nye sort.
Den mere støvede (hvis man må være lidt fræk) del af branchen hvisker og tisker i krogene om faldbydning og discount-tendenser, og de prøver desperat at holde kvalitetsfronten oppe, mens omsætningen styrtbløder. Problemet for dem, der stadig sælger gennem dyre mellemled, er, at de nye importvarer på markedet rent faktisk er af ret god kvalitet.
Og det er egentlig heller ikke den direkte imports skyld, det der sideløbende sker. Opsvinget (det, der var skyld i underdrejningen ;-) er under opsejling, og supermarkederne er så småt ved at øjne, at kunst ikke længere kun er for gamle gniere med buskede øjenbryn. Og hermed starter en af de tendenser, der har været mest ødelæggende for salget af kvalitets kunstnerartikler, men det vender vi tilbage til, for i de tidlige nullere har det slet ikke foldet sig ud i fuldt flor endnu.
Imens arbejder nye markedskræfter på at sælge kvalitet til lave priser, og det vækker interessen hos et yngre segment. Og rundt omkring i det ganske land spirer provinskunstnere op, der kan lide at gøre det selv, og de gør det godt; der bliver solgt malerier i et trit, der kan få enhver fin gallerist til at ryste på hånden.
I de tidlige nullere er akryl blevet stort, større end olie, og kunderne generelt yngre. Der gives liv til varegrupper som markers, fluid akryl og strukturgels – der eksperimenteres som aldrig før. Der er også kommet tendenser til at lærredsformaterne vokser. Et yngre til midaldrende segment er tiltrukket af alt, der er 2 meter eller større, hvilket førhen har været sjældne formater. I trit med at lærreder i mellemkvalitet sælges i hele kasser, begynder de foretrukne mål at være i lige tiere – de franske mål er glemt. Alt imens giver det nye fænomen ’svæverammer’ liv til indramningsbranchen, der førhen har været en meget lille niche, i hvert fald indenlands hvor vi ikke har haft den store indramningstradition i forhold til andre europæiske lande.
Alt i alt en spændende tid. Der er oprør og forandringer i branchen, og kundesegmentet har bredt sig ud fra en lille skare til et bredere udsnit af befolkningen.
-Fortsættes
-Fortsættes
Ingen kommentarer:
Send en kommentar